Benved - en giftig sag med flotte farver

Af Odd Frederiksen, Aktiv i DN i Aarhus

Benved kalder på opmærksomhed fra september, hvor busken står med modne frugter. De fir-rummede kapsler er nemlig lys karmoisinrøde, og frøene, der stikker ud, er omgivet af en orange frøkappe - hvilken vovet farvesammensætning! Benved blomstrer i maj-juni. Blomsterne er små, gulgrønne og ret undseelige, så det er ikke mærkeligt, at busken bliver overset i forsommeren. De elliptiske blade med fin savtakket rand antager senere i efteråret en mørk rød farve.

Busken vokser vildt, især i det østdanske, hvor der er kalkrig undergrund. Den anvendes også hyppigt i læhegn, fordi den tåler vind. En nær slægtning til den vilde art kan købes på planteskoler. Det er en populær prydplante pga. farverne.

Veddet er hvidgult, sejt og hårdt. Tidligere blev veddet anvendt til husflid og trækul (anvendt til tegning og krudt). F.eks. skar man skeer af benved. Det var særlig fint, for efterhånden blev de smukt gule. Endvidere blev veddet anvendt til skak-figurer, tommestokke, strikkepinde, håndtene, kniplepinde og spoler.

Men benved er giftig, og især frugterne skal man tage sig i agt for. De bitre giftstoffer kan fremkalde kolik, hjertebanken, åndenød og hallucinationer. Lever og nyrer kan desuden tage skade. Det er sket, at trædrejere, der har arbejdet med benved, er blevet syge af at indånde støvet. Også husdyr er døde efter at have spist friske skudspidser om foråret. Derimod kan hjorte godt tåle giftstofferne. Og mange fugle kan tåle frøene, det gælder bl.a. drosselfugle. I mange lande bruger man frugterne (tørret og pulveriseret) som luse- og mølmiddel. På trods af sin giftighed har benved også fjender. Busken angribes nemlig jævnligt af spindemøl-larver.

Derfor: Nyd fascinationen, men tag dig i agt!