Den lokale Grønne Trepart er klar til anden halvleg

Som tidligere omtalt nåede den lokale trepart i efteråret i mål med en såkaldt Omlægningplan, som inden årsskiftet blev politisk vedtaget af de afgående byråd i Aarhus og de berørte omegnskommuner. Planen udpeger konkrete lavbundsarealer, som kan bidrage til en reduktion af klimagasser til atmosfæren og næringsstoffer til vandmiljøet, hvis de tages permanent ud af dyrkningsmæssig omdrift. 

 

Nu forestår den lavpraktiske proces med at implementere Omlægningsplanen og sørge for, at de udpegede arealer rent faktisk bliver omlagt. Det skal ske i en tæt dialog mellem de berørte lodsejere og myndighederne, med udgangspunkt i et frivilligt ønske fra lodsejerne om at benytte sig at de kompensationsordninger, som treparten stiller til rådighed. Interessen og villigheden blandt lodsejerne forventes at blive ansporet af udsigten til en målrettet regulering, dvs. pålæggelse af afgifter på de jorde, som er dårlige til at tilbageholde kvælstof og CO2.

 

Som vi imidlertid har berettet om tidligere, så er de udpegede arealer i Omlægningsplanen for Lokal Trepart Aarhus Bugt forsvindende få, og rummer ikke løfter om nævneværdig ny natur. Derfor fremgår det af det aftalenotat, der ledsagede Omlægningsplanen, at parterne i Treparten, samtidig med implementeringen af de eksisterende udpegninger, skal fortsætte øvelsen med at identificere yderligere potentialer for udtagning af arealer og omlægning til natur. 

 

Således har Danmarks Naturfredningsforening en forventning om, at vi, når processen genoptages med årets første møde i begyndelsen af marts, skal lægge en plan for, hvornår og hvordan vi skal komme videre med opgaven. Her er det vigtigt at fastslå, at der på nuværende tidspunkt ikke findes konkrete finansieringsordninger til udtagning af jorde, som ikke har førnævnte CO2- eller kvælstofreduktionspotentiale. Men det forhindrer efter DN's opfattelse ikke parterne i at påbegynde arbejdet med at identificere potentielle projekter, som vil kunne realiseres, når de rette statslige kompensationsordninger bliver tilgængelige eller der bliver adgang til fondsfinansiering. 

 

Og endelig ser DN desuden frem til at man begynder at forholde sig proaktivt og konstruktivt til de politiske erklæringer i den dugfriske Kommuneplan 2025, hvori udpegningen af elleve Vand- og Naturparker skal løfte en lang række samfundskritiske dagsordener i Aarhus Kommune. Det synes indlysende allerede nu, at tænke udfordringerne og indsatserne sammen; dels for skatteborgernes skyld, men nok så meget for landbrugets og lodsejernes skyld, der dermed kan udvise rettidig omhu og slå flere fluer med ét smæk, fremfor om få år at blive mødt med nye forventninger og samfundskrav, der atter ændrer deres produktions- og investeringsvilkår.

 

Der forbliver mange ubekendte i den forestående proces, og vi er stadig langt fra mål. Men stemningen er god, og i Danmarks Naturfredningsforening ser vi frem til atter at trække i arbejdstøjet og sætte reelle aftryk på den fremtidige arealanvendelse i det aarhusianske opland.