DN Aarhus afgiver høringssvar til planer for grønt område i Risskov

Gentagelse fremmer som bekendt forståelsen. Derfor kan det godt svare sig til stadighed at påpege, at når det kommer til biodiversitet, handler det faktisk - paradoksalt nok - ofte om at begrænse tilgængeligheden af næringsstoffer. Her gælder talemåden: Less is more. Det er imidlertid almindelig praksis blandt entreprenører og anlægsgartnere, at man altid afslutter et anlægsprojekt med at udlægge et solidt lag fed muldjord, allerøverst. For afslutningsvis at trumfe indsatsen med etablering af et tæt, grønt tæppe af kulturgræsser, naturligvis. Det har man altid gjort, og gør det fortsat i langt de fleste tilfælde, skønt det ikke gavner meget andet end vores forfængelighed; det er pænt, pynteligt og praktisk, og alt det behøver er en tur med plæneklipperen, nu og da. 

Men faktisk er det direkte kontraproduktivt, hvis man ønsker at tilgodese den biologiske mangfoldighed og skabe gode levesteder og fødekilder for vilde blomster og insekter. Vores hjemmehørende vilde flora og den tilknyttede insektfauna er fra naturens hånd skabt til et liv i konkurrence om sparsom tilgængelighed af næringsstoffer, lys og vand. Sådanne forhold findes på mineralrig råjord, hvor ingen plantearter finder flere ressourcer end allerhøjst nødvendigt for at opretholde væksten. Når næringsstofbalancen derimod forrykkes, begunstiges nogle få konkurrencedygtige arter frem for det store nøjsomme flertal, der ikke kan følge med og derfor skygges bort og forsvinder.

Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe biodiversiteten er det derfor afgørende, at vi skaber og forvalter vores "unyttige" grønne arealer med lidt mere hensyn til liv og variation, end der typisk forekommer i en græsplæne. Med enkle midler, tolerance og lidt omstillingsparathed kan vi gøre en stor forskel for naturen, også i det urbane rum.