En vision for Ådalens Arvesølv
Kan man gøre mere for at sikre bevarelsen af Aarhus Ådal mod fremtidens byudvikling og andre presfaktorer? Det mener en borger, som har rejst forslag om en Bevarende Helhedsplan
Foto: Sebastian Jonshøj
Der er mange ihærdige, grønne ildsjæle blandt aarhusianerne, og mange gode formål og projekter at støtte op om. Faktisk så mange, at vi i DN Aarhus af princip alene plejer at berette om vores egne aktiviteter og fremme foreningens egne erklærede dagsordener. Men nogle gange er der bare et så åbenlyst interessesammenfald mellem aktører, at det giver god mening at slå et slag for andres gode ideer.
Som nu for eksempel visionen for Ådalens Arvesølv, som den så mundret og poetisk kaldes af initiativtager Suzanne Eben Ditlevsen. Hun har igennem en årrække kæmpet for en sammenhængende planlægning og varig beskyttelse af Aarhus Ådal, og netop i disse uger spidser kampen til. Suzanne har nemlig taget initiativ til at rejse et borgerforslag om en såkaldt Bevarende Helhedsplan for ådalen, som inden d. 24. september kræver 1.500 underskrifter.
Skulle det lykkes at nå de 1.500 stemmer, forpligtes Aarhus Byråd til en formel behandling af hendes forslag. Det vil om ikke andet give anledning til en vigtig og relevant politisk diskussion om perspektiverne for et af byens mest værdifulde landskabsstrøg, der som en livgivende aorta slynger sig gennem kommunen, fra oplandet i vest til kysten i øst.
Der er - som vi alle ved - tale om et enestående, bynært naturområde, som skaber levesteder for dyr og planter og udgør en hovednerve i et sammenhængende, grønt netværk på tværs af kommunen. Samtidig rummer ådalen store rekreative muligheder for borgerne og spiller en central rolle i klimasikringen af Aarhus midtby, der i fremtiden vil udsættes for stigende vandmængder i forbindelse med hyppigere og mere ekstreme vejrhændelser. Med andre ord: Der er al mulig grund til at glæde sig over og passe på Aarhus ådal, og det gør tusindvis af aarhusianere dagligt.
Men er ådalen da udsat for overhængende trusler, siden nye foranstaltninger skulle være nødvendige? Store dele af ådalen er jo allerede i dag omfattet af en række beskyttelsesforanstaltninger, såsom fredning og Natura 2000, og alle anerkender vel værdien af et af byens mest benyttede udflugtsmål, på en tur ad Brabrandstien eller rundt om Årslev Engsø?
Jo, men meget beror i dag på usammenhængende og fragmenteret planlægning og lovgivning, som til stadighed kan og vil blive udfordret af kortsigtede politiske eller økonomiske særinteresser, af driftige udviklere og entreprenante lodsejere og af et markant øget rekreativt tryk fra den massive befolkningstilvækst. Der er således mange presfaktorer, som understøtter behovet for en langsigtet helhedsplanlægning, der balancerer interesserne og giver plads til alle i ådalen. Ikke mindst til naturen.
DN Aarhus har i årenes løb engageret sig på forskellig måde i fremme og beskyttelse af ådalens naturværdier. Vi var selvfølgelig oprindeligt blandt de drivende kræfter i fredningerne af henholdsvis Brabrand Sø og Årslev Engsø, og har siden løbende forfægtet fredningsbestemmelserne ifm. konkrete sager. Vi har stået bag opstart af kogræsserforeningen ved Åbrinken, der den dag i dag fungerer som en selvstændig naturplejeforening med græssende kreaturer, tæt op ad byens centrum. Vi har opponeret mod placeringen af Systematics højhus klods op ad den grønne kile ved Søren Frichs Vej. Vi har aktuelt udfordret kommunens nye udkast til sejladsbestemmelser på Brabrand Sø, som vi sammen med DOF finder for lempelige. Og endelig har vi i en årrække, sammen med vores unge DN-venner i FLOR udført høslæt på engene ved Døde Å, som et led i en kontinuerlig pleje og udvikling af de botaniske værdier på engen.
Gennem tiderne har Aarhus Å skabt forudsætningerne for den by vi kender i dag, og det vil være i alles interesse også fremadrettet at overdrage Ådalens Arvesølv velbevaret til kommende generationer af aarhusianere.
Læs mere om visionen for Aarhus Ådal og støt det private borgerforslag her
