Et nyt år står for DøreN
Når Verden går af lave, er det godt at naturen består og vækker en slumrende erkendelse i os. Måske er det virkelig ikke for sent at redde Verden?
Foto: Sebastian Jonshøj
Af Sebastian Jonshøj, formand i DN Aarhus
2020 er ved at gå på hæld og vi kan se tilbage på et mærkværdigt og på mange måder skelsættende år. Naturen afslørede sin ufattelige kompleksitet, da den på den ene side udsatte os for Corona-virus, og på den anden side tilbød os et tilflugtssted, hvor vi fortsat kunne opholde os relativt ubekymret.
Det var tankevækkende at se, hvorledes alle pludselig myldrede udendørs og gen(op)fandt sig selv i naturen. Hvordan indbyggerne i verdens storbyer efter få ugers nedlukning af industri og trafik, pludselig kunne se himlen over sig eller bjergene i det fjerne. Hvordan den globale klimagasudledning faldt i en periode, som følge af den reducerede produktion og nedsatte rejseaktivitet på tværs af kloden. Og senest, hvordan den ulykkelige skæbne for landets minkavlere - og mink - uomtvisteligt og med ét slag vil indebære en opfyldelse af kravene til Danmarks reduktion af ammoniakudledning. Der er med andre ord intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Skulle man have været i tvivl, så har det forgangne år vist os, at den menneskelige påvirkning af planeten er enorm og tiltagende destruktiv, i takt med at vi bliver stadigt flere. Men vi kan samtidig konstatere, at påvirkningen faktisk kan reduceres med umiddelbart synlige konsekvenser for natur, miljø og klima. Bæredygtighed er ikke blot en bydende nødvendighed men tilsyneladende også en reel mulighed, og den erfaring bør vi bringe med ind i det nye år og i fremtiden.
Det var tankevækkende at se, hvorledes alle pludselig myldrede udendørs og gen(op)fandt sig selv i naturen. Hvordan indbyggerne i verdens storbyer efter få ugers nedlukning af industri og trafik, pludselig kunne se himlen over sig eller bjergene i det fjerne. Hvordan den globale klimagasudledning faldt i en periode, som følge af den reducerede produktion og nedsatte rejseaktivitet på tværs af kloden. Og senest, hvordan den ulykkelige skæbne for landets minkavlere - og mink - uomtvisteligt og med ét slag vil indebære en opfyldelse af kravene til Danmarks reduktion af ammoniakudledning. Der er med andre ord intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Skulle man have været i tvivl, så har det forgangne år vist os, at den menneskelige påvirkning af planeten er enorm og tiltagende destruktiv, i takt med at vi bliver stadigt flere. Men vi kan samtidig konstatere, at påvirkningen faktisk kan reduceres med umiddelbart synlige konsekvenser for natur, miljø og klima. Bæredygtighed er ikke blot en bydende nødvendighed men tilsyneladende også en reel mulighed, og den erfaring bør vi bringe med ind i det nye år og i fremtiden.
Rigtig glædelig Jul og et godt Nytår!
