Fremtidens fjernvarme bobler under Aarhus

På endnu en regnvåd novemberdag var pressen inviteret til lidt af en milepæl i bestræbelserne på at nå ikke bare kommunens, men hele Danmarks mål om at erstatte de fossile brændsler og nedbringe CO2-udledningen. Derfor var også landets finansminister og tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen til stede, sammen med nuværende borgmester Jacob Bundsgaard og DN's vicepræsident og lokalformand i Aarhus, Sebastian Jonshøj. 

Og det var lidt af et syn, som mødte dem på Sumatravej i den sydlige udkant af Aarhus Havn. Her knejser en 31 meter høj eldrevet borerig med 6000 hestekræfter, rejst for at bore 2,5 km ned i jorden. Der forventes den at finde det varme vand, som i en ikke så fjern fremtid skal bidrage til Aarhus' varmeforsyning og ideelt set gøre kommunen uafhængig af biomasseafbrænding. 

Netop det sidste rummer ifølge Sebastian Jonshøj store perspektiver for den grønne omstilling:

"DN har støttet etableringen af geotermi hele vejen. Ikke bare bringer man en ny, vedvarende energikilde i spil i stor skala. Man udvikler også et meget reelt alternativ til afbrænding af biomasse, som hverken udleder CO2 eller påvirker biodiversiteten."

Således er det forventningen, at det med anlægget i Aarhus bliver muligt for Kredsløb at reducere mængden af træpiller, der skal importeres med 55.000 tons per år. Det betyder ifølge Kredsløb selv, at de direkte biogene CO2-udledninger reduceres med 95.000 tons, og hvis den sparede biomasse anvendes til fx metanol til transport, kan der spares yderligere 70.000 tons CO2 – svarende til udledninger fra 30.000 benzinbiler.

Geotermisk energi er varmeenergi, der stammer fra Jordens indre. I et geotermisk anlæg pumpes det varme geotermiske vand op til overfladen, hvor varmen udvindes og overføres til vandet i fjernvarmenettet i et lukket kredsløb. Herefter pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen. Energikilden er uudtømmelig, og ud over at være en grøn energikilde, er den ikke afhængig af vejret, men kan levere varme året rundt, tappet direkte fra Danmarks undergrund.

”I Danmarks Naturfredningsforening er vi grundlæggende begejstrede for geotermiprojektet og udsigten til udfasningen af importeret biomasse. Men vi kaster os naturligvis ikke hovedløst i armene på udviklerne, uden at stille kritiske spørgsmål om mål og middel” siger Sebastian Jonshøj

DN har således været i løbende dialog med selskabet Innargi som står bag, for derigennem at sikre sig, at projektet udføres under streng hensyntagen til miljøet og til de risici, som altid knytter sig til nye og relativt uprøvede teknologier.

Den mest nærliggende risiko forbundet med geotermiske boringer er således en utilsigtet forurening af det grundvand, som udgør vores dyrebare drikkevandsforsyning. Skønt det geotermiske potentiale findes på langt større dybder end vores drikkevandsreservoirer, er der en teoretisk mulighed for at lækage i boringen kan forurene højere liggende grundvandsforekomster, som boringen gennembryder undervejs mod dybere lag.

Anlæggene i Aarhus ligger imidlertid udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, og brøndene bliver udført efter et gennemprøvet koncept af eksperter og erfarne folk med kendskab til de lokale forhold. I DN er vi fortrøstningsfulde og oplever, at der er truffet alle tænkelige forholdsregler, og vi følger nøje processen i forventningen om at der er styr på tingene.

Når boreriggen er færdig på Sumatravej på havnen, skal den til Skejbyvej i Aarhus Nord og bore brøndene der. Det er i Skejby, at det første anlæg kommer til at stå færdigt og levere den første varme til aarhusianerne i løbet af 2025. Anlægget på Sumatravej forventes at stå færdigt i begyndelsen af 2027. Det fulde anlæg vil i alt bestå af syv delanlæg rundt om i Aarhus, som hver især ikke fylder meget mere end straffesparksfeltet på en fodboldbane og er både støj- og emissionsfri. Når alle delanlæg står færdige, forventes anlægget at kunne levere 20% af fjernvarmen i Aarhus, og derudover findes muligvis et fremtidigt potentiale for yderligere kapacitet.

Det er virksomheden Innargi A/S, som står for at etablere anlægget i Aarhus for kommunens forsyningsselskab Kredsløb. Innargi A/S blev stiftet i 2017 og er i dag ejet af A.P. Møller Holding, ATP og NRGi.