Høringssvar

Hvordan reducerer vi transportens klimabelastning, men øger mobilitet og fremkommelighed for alle?

DN Aarhus afgiver høringssvar til Aarhus Kommunes Mobilitetsplan og håber - meget apropos - på større bevægelse og fremdrift i udviklingen.
Giv plads til de bløde trafikanter!
Foto: Sebastian Jonshøj
I forlængelse af Aarhus Kommunes Klimaplan, som DN Aarhus tidligere har kommenteret på, har kommunens såkaldte Mobilitetsplan netop været sendt i endelig høring. I DN Aarhus har vi selvfølgelig forholdt os til materialet og afgivet ikke bare ét, men hele to høringssvar, med hvert deres fokus.
 
Grundlæggende anerkender vi nødvendigheden af - og rimeligheden i - at borgerne skal kunne bevæge sig fra A til B, og ind i mellem. Aarhus er en moderne storby med et behov for stadig bevægelse af mennesker og genstande, og dette behov skal imødekommes af politikerne og de planlæggende myndigheder, under iagttagelse af en lang række andre hensyn og dagsordener. Kunsten består i at se udfordringerne i et langsigtet perspektiv og skabe forudsætningerne for at Aarhus også i fremtiden kan være et godt sted at bevæge sig - og at leve. 
 
Derfor betragter vi det i DN Aarhus som rettidig omhu, at forholde sig til transportens klimabelastning og de tiltagende trængselsproblemer, der følger af stadigt flere biler og en stadigt tættere trafik. De fleste er enige om, at den øjeblikkelige udvikling ikke er bæredygtig men fordrer drastiske, modige og visionære beslutninger om fremtidens befordringsløsninger. Spørgsmålet er, om det så med Mobilitetsplanen er lykkedes Aarhus Kommune at formulere sådanne visioner og nok så væsentligt, at sandsynliggøre deres realisering? 
 
Det korte svar er: næppe. Det forekommer stærkt tvivlsomt, at planens indsatser vil være tilstrækkelige til at opfylde de nødvendige reduktioner der skal til for at nå kommunens klimamålsætning om CO2-neutralitet i 2030. Og indsatskataloget bærer desværre præg af, at politiske kompromisser tilsyneladende har udvandet de oprindelige målsætninger og virkemidler, fremfor i stedet at øge ambitionsniveauet.
 
Helt konkret peger DN Aarhus således på behovet for en markant opprioritering af den kollektive transport, så den bliver et reelt alternativ til den privatbilisme, som vi pinedød skal reducere, og ikke bare konvertere til elbiler. Vi tror på, at man i en kommune som Aarhus, som i vid udstrækning bygger sin identitet og profil på klimabevidste borgere og unge mennesker uden bil, med succes bør kunne udfordre privatbilismens indiskutable selvfølgelighed. Men det forudsætter en opgradering af ikke-fossil offentlig transport og en massiv investering i sikker fremkommelighed på cykel.
 
Og endelig vælger vi i DN Aarhus også at slå et slag for de øvrige arters fremkommelighed. Paradoksalt nok er det jo oftest således, at den selvsamme infrastruktur, som har til formål at understøtte menneskets mobilitet, udgør en meget regulær barriere for vores medskabningers ditto. Derfor peger vi i vores høringsbemærkninger på vigtigheden af et konkret hensyn til levesteder og spredningskorridorer for biodiversiteten, også i det urbane miljø. 

Når vi planlægger for veje, cykelstier, letbanetracéer eller parkeringspladser, bør vi derfor ikke blot tænke i kompenserende afværgeforanstaltninger, men også i proaktive nettoforøgelser af arternes muligheder for at færdes på tværs af betonjunglen ved hjælp af grønne passager og opholdsrum. Sådanne vil øge livsbetingelserne for dyr og planter - og livskvaliteten for os mennesker.

Flere nyheder