Hvorfor skal vi betale for rent drikkevand?

Af Sebastian Jonshøj, formand i DN Aarhus
Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening


Vi er mange, der opfatter rent drikkevand i hanen i Danmark som en folkeret. Vand er en forudsætning for alt liv, og derfor har samfundet og staten historisk set beskyttet vand – hvad enten det drejer sig om søer, vandløb, eller det vand der løber under fødderne på os: grundvandet.

I Danmark er vi privilegerede. Vi kan pumpe grundvandet op og bruge det urenset til drikkevand. Det er langt fra en selvfølge andre steder i verden, hvor man ofte er nødt til at rense vandet kemisk, før man kan drikke det.

Derfor er det besynderligt at opleve, hvordan landbrugslobbyen modarbejder Aarhus Kommunes forsøg på at beskytte de sårbare områder, hvor man indvinder drikkevand. Kommunen er naturligvis bekymret, fordi der er konstateret sprøjtegift i godt hver tredje vandværksboring i Aarhus Kommune, og i hver sjette boring har grænseværdierne været overskredet.

Derfor er det helt naturligt at forsøge at beskytte drikkevandet af hensyn til nuværende og kommende generationer. Man forsøgte i første omgang at indgå frivillige aftaler med landmændene om at stoppe med at bruge af sprøjtegift, hvor der indvindes drikkevand. Det mislykkedes, og i stedet har kommunalbestyrelsen været nødsaget til at udstede påbud mod at anvende sprøjtegifte i områderne.

I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at det er sund fornuft, at beskytte drikkevandet mod både nuværende og kommende sprøjtegifte. Al erfaring viser nemlig, at myndighederne ofte, og løbende, finder ud af, at forskellige giftstoffer er mere skadelige end man oprindeligt troede. For det andet er der allerede i dag godkendte sprøjtegifte, som findes i det yngste, højtliggende grundvand, der er mistænkt for eksempelvis at være kræftfremkaldende. Derfor er kommunens indsats sund fornuft, hvis man vil beskytte drikkevandet for fremtiden.

Det har dog ikke løbet af stille af sig, og landbrugslobbyorganisationerne har nærmest stået i kø for at kritisere forsøget på at beskytte drikkevandet. Næstformand i Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfelt har endda kaldt det for en ”hippie-indsatsplan”.

Det er i sig selv udtryk for en skræmmende holdning til miljøbeskyttelse. Men der hvor kæden for alvor hopper af, er, at landmændene modtager økonomisk kompensation for ikke at måtte sprøjte. Og en del af polemikken er endda gået på, at den pengegave ikke har været stor nok. Vi er mildest talt forundrede over, at Landbrug og Fødevarer, som fortaler for et erhverv der i forvejen modtager godt 10 mia kroner om året fra skatteyderne, har samvittigheden til at kræve mere for ikke at bruge sprøjtegift i de sårbare drikkevandsområder.

I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at det er forkert at betale forureneren. Det er et usundt princip, og hvis vi anser rent drikkevand som en folkeret, så bør det stoppes omgående. 

Artiklen har også været bragt som læserbrev i Århus Stiftstidende d. 31. august 2017.