Ingen samlet sti om Stilling-Solbjerg Sø

Af Poul-Henrik Knuhtsen, bestyrelsesmedlem i DN Aarhus

I starten af 1960-erne blev attraktive arealer ned til søen forsøgt udstykket til sommerhusgrunde. Fredninger fra sidst i 60-erne stoppede udstykningerne, og kun enkelte grunde  blev udstykket. Det var før by- og landzonelovens tid.

I 1980-erne forsøgte rådmand Bjarne Ørum på et borgermøde i Solbjerg, at tale for en samlet sti om søen. Men lokalsamfundet  var imod ideen.

Aarhus amt udarbejdede i samarbejde med de berørte kommuner, Aarhus, Hørning og Skanderborg i 1985  en rapport om naturen og fredningsinteresserne om søen, med henblik på at samordne de eksisterende seks fredninger, at give mulighed for naturpleje og etablering af en trampesti rundt om søen, i alt ca 17 km. Men Skanderborg var imod og de to andre lurepassede.

I 2007 lavede DN-medlemmer i Skanderborg og Aarhus et oplæg til fredning for de tre nævnte formål, specielt en sammenhængende sti, der bl.a. skulle give bedre adgang til statsarealet på sydsiden af søen, mellem Lasseodde og Svensodde. Forslaget blev et par år efter af DNs forretningsudvalg optaget på en prioriteringsliste af fredningsforslag for hele landet. Et konkret fredningsforslag blev herefter udarbejdet af DNs sekretariat og sendt til fredningsnævnet i 2012.

Fredningsnævnet afholdt et offentligt møde om sagen i marts 2014, et møde hvor der viste sig voldsom stor modstand  fra lokalområdet og lodsejerne. Nærmest ingen støttede forslaget. Fredningsnævnet udtalte efterfølgende, at området har har så store naturmæssige, landskabelige og rekreative interesser, at en fredning er relevant, jf. også de tidligere fredninger. Men man bad DN forhandle sagen/stien med de berørte lodsejere og kommunerne for om muligt at finde fælles løsninger inden man evt. fremsatte fredningsforslaget på ny. Disse forhandlinger blev ikke ført, da det skønnedes umuligt for sekretariatet i København og for de to lokale DN-komiteer med baggrund i de voldsomme protester imod forslaget.

DN udarbejdede et revideret forslag i juni 2016, der omfattede 367 ha og 87 private lodsejere i Skanderborg kommune og 49 ha og 7 private lodsejere i Aarhus kommune. Forslaget inddrog tidligere ikke-fredede arealer mellem Rødkol Skov og Fregerslev Færgested på nordsiden af søen.

Den 30. og 31. marts gik fredningsnævnet med en ny formand forslaget igennem i marken sammen med DN-repræsentanter, lodsejerne og deres advokat, for ved selvsyn at danne sig et indtryk af problemernes omfang, når nu protesterne var så vedholdende. På besigtigelserne blev der udgydet mange ukvemsord mod DN og deres repræsentanter af lodsejerne, så mange at fredningsnævnets formand måtte påtale det overfor de vrede lodsejere. Og det er usædvanligt.

Den 4. maj kom fredningsnævnets tilkendegivelse om, at DN opfordres til at trække sagen tilbage, hvilket så aftales allerede dagen efter, at vi følger opfordringen. Fredningsnævnets opfordring bygger på, at vi ikke har forhandlet med lodsejerne om frivillige aftaler/ flytning af stien. Men som tidligere nævnt, kunne vi ikke se hvordan sådanne forhandlinger skulle kunne lykkes uden fredningsnævnets mellemkomst. Men fredningsnævnet udtaler dog, at det kunne være en god ide med en sti om søen og i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens formål.. Men da stien ikke kan gøres farbar hele året, og da der allerede findes flere adgangsmuligheder til søen ( som DN opfordres til at videreudvikle i samarbejde med kommuner og lodsejere jvf de fremkomne alternative forslag under besigtigelserne), og da en sti langs søen vil have en negativ indflydelse på områdets rige naturliv, og da stien går tæt på flere beboelser der gør erstatningsniveauet forholdsvis højt, og da stien er dyr at anlægge også med de mange passager af dyrehegn, ja så er det baggrunden for fredningsnævnets forslag om, at vi trækker sagen.

Som en af dem der har fulgt sagen ”fra vugge til grav” og har været med til at gennemføre mange store fredningssager også med mange stiadgange overalt i Aarhus amt, finder jeg det noget betænkeligt, at der kan tales så højt og indædt imod et fredningsforslag fra lodsejerne, deres talsmænd og advokaten og tales så urimeligt vredt til sagsrejseren, som tilfældet her har været. Det var fra DNs side et forslag til en opdatering af de gamle fredninger og forslaget til en sammenhængende trampesti. En sti, som først og fremmest borgerne i Stilling og Solbjerg kunne få stor glæde af. Men det blev altså et nej (tak).