Arrangement

Praktisk hjælp søges til DN-arrangement

Danmarks Naturfredningsforening har i et samarbejde med TV2 søsat kampagnen "Danmark planter træer". Hermed vil vi engagere danskerne til i fællesskab at gøre en forskel for klimaet ved at plante en masse træer, som bliver til skove til gavn for mennesker, natur og dyr. Kampagnen kulminerer med afviklingen af et storstilet TV-show i bedste sendetid lørdag d. 14. september 2019. Her kan danskerne ringe ind og donere penge til formålet - men kun hvis der sidder nogen og besvarer deres opkald!
Danmarks Naturfredningsforening har i et samarbejde med TV2 søsat kampagnen "Danmark planter træer". Hermed vil vi engagere danskerne til i fællesskab at gøre en forskel for klimaet ved at plante en masse træer, som bliver til skove til gavn for mennesker, natur og dyr. Kampagnen kulminerer med afviklingen af et storstilet TV-show i bedste sendetid lørdag d. 14. september 2019. Her kan danskerne ringe ind og donere penge til formålet - men kun hvis der sidder nogen og besvarer deres opkald! Derfor  har vi brug for din hjælp til bemanding af telefonerne i TDC's callcenter i Aarhus. Har du tid og lyst til at stille op i en god sags tjeneste, så kvitterer vi med forplejning, god stemning - og en varm tak!

I forbindelse med ’Danmark planter træer’-kampagnen har vi brug for ca. 16 – 18 frivillige DN’er til at tage telefonen, når danskerne ringer ind og donerer penge under indsamlingsshowet lørdag den 14. september fra kl. 19.30 – ca. 23.30.

Du får en grundig instruktion i, hvordan du besvarer de indkomne telefonsamtaler, og en grundig gennemgang af hvordan registrering af støttebeløb gøres i formularen på pc’en.


Indsamlingsshowet afholdes lørdag den 14. september kl. 19.30 – 23.00


Tilmelding: Du sender din tilmelding direkte til: plant@dn.dk – og helst senest fredag den 30. august.

Adresse: TDC, Sletvej 30, 8310 Tranbjerg, Århus

Mødetidspunkt: Kl. 17.30  til ca. 23.30

Forplejning: Der vil være forplejning i hele perioden; Sandwich/Bagels, kager, slik, snacks, sodavand, kaffe, vand ad libitum.

Instruktion:  DN vært og TDC supervisorer står for velkomst og instruktion. Du vil få en grundig instruktion i hvordan du besvarer de indkomne telefonsamtaler og grundig gennemgang i hvordan du registrerer støttebeløb i formularen på pc’en. Du bliver udstyret med et Headset og en pc. DN vært og TDC supervisorer vil være behjælpelige med afklaring af spørgsmål og andet i hele perioden.

TV showet:  Der bliver ikke filmet eller stillet om til call centret undervejs i tv showet.

Forberedelse: Du vil modtage – ca. en uge før showet – en mail med ovenstående praktiske oplysninger sammen med navn og telefonnr. på den ansvarlige DN vært og en forklarende Q&A, som vil hjælpe dig til at blive klædt godt på til besvarelse af eventuelle spørgsmål. Spørgsmål som ikke umiddelbart kan besvares hjælper DN værten og TDC supervisorer med undervejs.

Flere nyheder