Spar på krudtet!

Af Sebastian Jonshøj, formand

Så er vi nået til den tid på året, hvor det hele risikerer at ende med et brag og det forgangne år går op i røg. Sådan helt bogstaveligt. Nytårsaften har vi i Danmark skabt en tradition som transcenderer enhver form for fornuft, idet vi på et enkelt døgn futter krudt og kugler af for næsten en halv milliard kroner og efterlader et syndigt svineri når røgen har lagt sig og champagnetågerne er lettet. Noget kan fejes bort og ryddes op på befæstede arealer og i villahaven, men rigtig meget bliver liggende udenfor matriklen eller hængende i atmosfæren og ender på den ene eller anden måde som fremmedelementer i naturen.

Spørgsmålet om fyrværkeri et godt eksempel på ét af den slags paradokser, der karakteriserer vor tid og før eller siden bør afkræve os en kollektiv stillingtagen. Hvordan kan vi forsvare at fortsætte med én praksis, når vi samtidig både intuitivt og konkret kan erkende de negative konsekvenser for det miljø, som vi i talrige andre sammenhænge bekymrer os stadigt mere om og arbejder for at forbedre? Er det rimeligt og rationelt således at vedblive med en åbenlyst forurenende og naturskadelig virksomhed - som vel at mærke alene tjener et underholdende formål - og som grundlæggende er kontraproduktiv i vore bestræbelser på at beskytte naturen og miljøet? Ét er, at vi år efter år ser vore kæledyr blive dybt traumatiserede af det pludselige bulder og brag og alligevel fortsætter ufortrødent. Men nok så vigtig og desværre langt mere upåagtet er den indflydelse, som fyrværkeri har på naturens vilde bestande af fugle og pattedyr. En nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer for eksempel, at overvintrende gæs forstyrres markant i forbindelse med Nytårsaften. Og hvad så med de dyr, der opholder sig nærmere menneskelig beboelse, foranlediges man til at tænke?

Det er ikke nemt, skal jeg være den første til at indrømme. Jeg begejstres selv over det spektakulære skue af kulørte fontæner, raketter og Romerlys - skønt det efterhånden er mange år siden jeg sidst købte eller antændte nogle selv. Jeg er klar over at der er stærke følelser på spil og at opinionen i netop denne henseende tæller væsentligt flere barnlige sjæle end egentlige børn, hvis spændte forventning risikerer at ende uforløst eller i decideret skuffelse. Der er sikkert en overhængende risiko for at blive stemplet som hellig, fordømmende og uden sans for livets små, uskyldige fornøjelser, hvis man spagfærdigt foreslår restriktioner eller forbud. For her er der tilsyneladende tale om en af tilværelsens uangribelige "guilty pleasures", som jeg dog finder det tiltagende vanskeligt at adressere med samme eftergivende overbærenhed, som var der tale om en æske fyldte chokolader eller et karbad, i ny og næ. Der er i en moderne kontekst simpelthen bare ikke rigtig nogen plausible undskyldninger for denne mærkværdige nytårstradition - andet end måske netop argumentet om at det er en tradition og dermed ikke bør omfattes af en gryende, grøn bevidsthed og andre forbigående modeluner.

Men måske behøver det ikke være et enten eller? Måske kan der findes fornuftige kompromisser, som fortsat gør det muligt at opleve et storslået fyrværkeri ved festlige lejligheder og under kontrollerede forhold? Problemet består vel primært i det umådeholdne kaos af vildfarent krudt, som på denne ene aften om året illuminerer himlen over Danmark og spreder ikke bare lys og glæde, men også angst og affald ud over landskabet. I mange andre lande er affyring af fyrværkeri forbeholdt professionelle, og herhjemme viste en meningsmåling for få år siden at næsten halvdelen af befolkningen gik ind for et forbud mod salg til private.

Mens vi således venter på at folkestemningen skifter endeligt - hvis det ikke allerede er sket - kan vi lede efter løsningerne, der hvor de oftest findes: i naturen. Der er et begreb der kaldes Biomimetik eller på engelsk Biomimecry, som handler om, hvordan vi kan lade os inspirere af naturens geniale tilpasninger, i udviklingen af fremtidens teknologiske løsninger. Der er således fænomener i naturen der har en slående lighed med de mest spektakulære eksplosioner, og hvem ved, måske var de oprindeligt inspirationskilde for dem der opfandt fyrværkeriet? I så fald bør vi erkende, at inspirationskilden er uudtømmelig og aldrig overgås at selv det mest vildeste, menneskeskabte festfyrværkeri. Hvis vi virkelig vil naturen det bedste skulle vi måske overveje, om ikke Verden var bedst tjent med blot at glæde sig over synet af en tot græs eller en tørret frøkapsel med al den mirakuløse magi de repræsenterer? Og så kan de tilmed nydes hele året!

Rigtig Godt Nytår!