Stå fast på klimamålet; det gælder vores fælles fremtid!

Af Sebastian Jonshøj, formand i Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus

Det har allerede medført massiv - og fuldt berettiget - opmærksomhed, at Aarhus Kommune med beslutningen om at droppe CO₂-fangst på Lisbjerg Forbrændingsanlæg, står med en nærmest uoverskuelig manko på 435.000 tons, i bestræbelserne på at opnå CO₂-neutralitet i 2030. Og skønt det endnu ikke har resulteret i en officiel politisk retræte på klimamålet, så er nogle partier tilsyneladende begyndt at vakle i troen på det opnåelige i målsætningerne. Det må imidlertid ikke ske!

Som forpersonen for kommunens nye Klima- og Naturudvalg, Liv Gro Jensen (SF) så rigtig påpeger, så vil det være helt forkert at kaste håndklædet i ringen, og i direkte modstrid med den erklærede vilje i forligskredsen bag Klimaplanen. Den fastslår netop, at man i tilfælde af at planlagte tiltag svækkes eller bortfalder, skal afsøge alternative veje til målet.

Det er ingen hemmelighed, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) aldrig har været henrykt for CCS-teknologien (Carbon Capture and Storage/Usage) som afgørende virkemiddel i klimaindsatsen, idet den efter vores opfattelse risikerer at blive brugt som en undskyldning for ikke at reducere vores udledninger og sænke vores (energi)forbrug. Eller sagt på en anden måde: CCS er den bekvemme løsning, der gør det mindre påtrængende at foretage den påkrævede, gennemgribende ændring af vores hidtidige livsstil og forbrugsmønstre.  Men DN har dog med tiden erkendt, at samfundets vedvarende forhaling af den grønne omstilling efterhånden nødvendiggør en overgangsteknologi, der gør os i stand til ikke blot at begrænse udledningerne, men også at indfange og nyttiggøre den CO₂ som vi allerede har udledt og fortsat udleder.

Når man nu imidlertid har skønnet, at det pga. nogle usikre, nationale rammevilkår vil være økonomisk uansvarligt at fortsætte CCS-projektet, så er det efter DN’s opfattelse ikke en valid begrundelse for at fravige eller sågar forkaste målet om CO₂-neutralitet i 2030. Klimakrisen buldrer uophørligt derudad, uafhængigt af en vigende folkelig og politisk bevågenhed, og der er ingen tegn i hverken sol eller vind på, at de nationale tiltag til reduktion af udledningerne, alene vil være tilstrækkelige eller rettidige til at afværge de stadigt accelererende klimaforandringer. Der er derfor mere end nogen sinde brug for at alle trækker på samme hammel og at også kommunerne tager ansvar for at bidrage til egen CO₂-reduktion og vedvarende energiforsyning.

Med andre ord bør præmissen om opfyldelse af klimamålet ikke være til diskussion, men derimod foranledige øjeblikkelig udvikling af nye ideer og alternative løsninger. Når ét redskab i værktøjskassen bliver uanvendeligt, må vi - fremfor at slække på kvaliteten eller kapitulere - pinedød se om os efter et andet, der er mindst lige så godt, hvis vi vil løse den opgave, der bare bliver mere presserende for hver forspildt mulighed og for hver dag der går.

Danmarks Naturfredningsforening har fra dag ét hyldet Aarhus Kommune for at sætte et ambitiøst klimamål om CO₂-neutralitet i 2030. Vi har lige siden, i bedste mening, udfordret og forsøgt at kvalificere løsningerne, når der blev lige lovligt megen varm luft og for mange fugle på taget. Og vi har offentligt bakket både politikere og forvaltning op, når de lavt hængende frugter var høstet og der skulle træffes vanskelige - og måske upopulære - beslutninger. Med bortfald af CCS står vi nu i den formentlig hidtil sværeste situation, som kalder på lige dele opfindsomhed, politisk vedholdenhed og is i maven.

Det er derfor betryggende, at der fortsat findes politikere på Rådhuset, som forstår alvoren og fastholder ambitionerne, trods de nye udfordringer. I Danmarks Naturfredningsforening appellerer vi indtrængende til at forligskredsen står fast på de indgåede aftaler, og stiller embedsværket i opdrag at afsøge andre farbare veje til målet.

Og mens det helt indiskutabelt er DN’s ret og pligt at fastholde beslutningstagere og myndigheder på et højt ambitionsniveau og insistere på grøn fremdrift med respekt for natur og miljø, så vedstår vi os samtidig et ansvar for at være med til at løse problemerne. Således er vi selvfølgelig indstillet på, efter bedste evne, at bistå med både faglig sparring og moralsk opbakning, og har ifm. den netop afsluttede høring af Energiplan 2025-45 leveret et katalog af konkrete og konstruktive input, som vi mener, sandsynliggør en fortsat indfrielse af de eksisterende klimamål. Der er således en række åbenlyse spor, som Aarhus Kommune bør forfølge i den aktuelle situation:

Først og fremmest et genbesøg og en opjustering af indsatserne i Klimaplanen. Som man kan læse i DN’s høringssvar kan elforsyningen i Aarhus med klog planlægning og den rette vilje dækkes 100 pct. af lokal VE-produktion fra sol og vind. Desuden er CO₂-besparelsen for vind 23 gange højere end kommunen angiver, og for solceller ligeledes meget højere.

Markbaserede solvarmeanlæg er gennemprøvede, men optræder ikke i energi- og klimaplanerne, skønt de kan dække mange tusinde boligers behov. Der findes potentiale for store energibesparelser på en lang række områder på tværs af samfundet. Og endelig bør man korrigere den væsentlige overvurdering af nye boligers fjernvarmeforbrug, som lægges til grund i Energiplanen.

Samtidig bør de konkrete, lokale reduktionstiltag suppleres af en målrettet og insisterende politisk interessevaretagelse overfor de centrale lovgivere, mhp. at få ændret de problematiske rammevilkår for den kommunale udrulning af CCS.

Og sidst men ikke mindst bør Aarhus Kommune selvfølgelig adressere de såkaldte forbrugsbaserede udledninger, som - skønt de ikke tæller med i dagens regnskaber - udgør en reel og meget stor del af den samlede kommunale klimabelastning.

Så, der er nok at tage fat på. Danmarks Naturfredningsforening ser frem til at forfølge mulighederne og overvinde forhindringerne sammen med et stålsat og visionært byråd, et løsningsorienteret embedsværk og et villigt flertal af den aarhusianske befolkning.

Ovenstående tekst er bragt som kronik i Aarhus Stiftstidende d. 13. januar 2026