Høringssvar

Trængslen øges på Brabrand sø

DN Aarhus forholder sig - stadig - skeptisk til kommunens forslag til sejladsbestemmelser på Brabrand sø, som netop har været i høring
Brabrand Sø.
Foto: Sebastian Jonshøj
Aarhus Kommune har over sommeren haft et udkast til sejladsbestemmelser på Brabrand Sø i offentlig høring. Bestemmelserne er formelt et tillæg til regulativet for Aarhus Å-systemet, som i sagens natur også omfatter ådalens store søer. Regulativet skal bl.a. sikre, at sø- og vandløbsforvaltningen finder den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse.
 
DN Aarhus er bestemt ikke uenig i, at Brabrand Sø er et kommunens mest yndede rekreative udflugtsmål, og at både selve søfladen og hovedparten af det omgivende landskab bør være tilgængeligt for offentligheden. Men i de seneste år har publikumstrykket været støt stigende, og samtidig kan der spores markant tilbagegang i en række af søens fuglebestande. Data fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tyder således på, at naturen er under uforholdsmæssigt stort pres og at der er et akut behov for en øget beskyttelse af fuglenes levesteder, snarere end for en lempelse.
 
I de nye sejladsbestemmelser skal kommunen derfor roses for at udpege dels en Forbudszone i fuglenes yngletid, og dels en såkaldt Opmærksomhedszone hele året, på udvalgte strækninger langs søbredden. Her pålægges sejlende altså restriktioner i deres færden på søen. 
 
Problemet er blot, at mens både forskere på Aarhus Universitet, DOF og DN peger på behovet for en opmærksomhedszone på mindst 20 til bredden - hvilket formentlig allerede er i underkanten af det påkrævede - har kommunen i udkastet til sejladsbestemmelser fastsat afstanden til 10 meter. 
  
Det kan lyde som et harmløst kompromis, og et forsøg på en salomonisk løsning. Men i naturforvaltning er kompromisser sjældent til biodiversitetens fordel, idet arterne oftest følger en alt-eller-intet-logik. Med andre ord er en halvering af den videnskabeligt anbefalede afstand ikke ensbetydende med at fuglene bare bliver en smule mere forskrækkede, eller at det kun vil være halvdelen af ynglebestanden, som lader sig forstyrre og opskræmme. Nej, alt taler for at en afstand til deres levesteder på 10 meter vil få negativ betydning for alle ynglefuglene, og potentielt vil forårsage deres flugt og i værste fald tvinge dem til at opgive yngleforsøget.
 
Samtidig er der i sejladsbestemmelserne ikke redegjort for, om myndighederne forventes at håndhæve zoneringen og i givet fald hvordan. Det vil sige, at det i udgangspunktet synes overladt til sejlende på søen selv at orientere sig i bestemmelserne og i øvrigt vurdere, om man finder det umagen værd at udvise opmærksomhed i Opmærksomhedszonen. 
 
Endelig finder DN Aarhus det også problematisk, at man i sejladsbestemmelserne fremover ikke kræver vandløbsmyndighedens vurdering og tilladelse til fremtidige ansøgninger om kommercielle udlejningsaktiviteter, som det har været praksis hidtil. Det kan kun tolkes således, at der ikke vil blive foretaget en naturfaglig vurdering af konsekvenserne ved f.eks. øget kano- og kajakudlejning på Aarhus Å og Brabrand Sø.

DN Aarhus ser med spænding frem til kommunens behandling af de indkomne høringssvar, og forventer, at man i den forbindelse snitter de endelige sejladsbestemmelser til, så de som minimum følger de videnskabelige anbefalinger for en bæredygtig forvaltning af naturen ved Brabrand Sø.

Flere nyheder