Vildskoven lever videre

I kølvandet på den megen debat om Moesgaard Vildskov, blev det ved forrige budgetforlig politisk besluttet at nedsætte et skovbrugerråd for Marselisborgskovene, hvor skovens mange brugere kan drøfte og afveje deres respektive interesser imod hinanden. Efter en gradvis opstart er den endelige sammensætning af rådet nu på plads, og forleden blev det første arbejdsmøde afviklet under ledelse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø.

 Skovbrugerrådet består af 16 medlemmer, som repræsenterer et bredt udsnit af skovens brugere, og opgaven består i at drøfte forvaltningen af kystskovene fra Hestehaven i nord til Fløjstrupskovene i syd. Det er givetvis kommunes håb således at undgå eller minimere konflikter og skabe fælles forståelse for de tiltag man gennemfører, dels som følge af beslutningen om mere og vildere natur i Marselisborgskovene og dels som understøttelse og udvikling af friluftslivet. Skønt politikerne i sidste ende fravalgte græssende dyr, fastholdt de heldigvis beslutningen om at anvende de øvrige virkemidler i værktøjskassen for mere biodiversitet, nemlig mere vand og dødt ved i skoven. Derfor vil der i de kommende år blive mere af begge dele, når kommunen skaber flere vådområder og foretager strategiske udtyndinger i bevoksninger, så der opstår større variation i naturtyper. Og samtidig presser publikum på for allehånde prioriteringer af rekreative aktiviteter, herunder konkrete udvidelser af MTB-sporet på langs af skoven. Der bliver nok at forholde sig til og diskutere i Skovbrugerrådet, og det er givet at der vil opstå uoverensstemmelser og uenigheder undervejs. Men i udgangspunktet synes alle at være indstillet på en konstruktiv dialog, og i DN ser vi frem til det videre arbejde. 

Danmarks Naturfredningsforening har et flersidigt formål og for DN går benyttelse og beskyttelse oftest hånd i hånd. Vi finder det afgørende at danskerne har adgang til naturen og rent faktisk benytter den adgang til store, berigende naturoplevelser. Men i de sjældne situationer, hvor benyttelsen reelt kompromitterer beskyttelsen og, hvor naturen kræver ro og ret, dér tager vi naturens parti og forfægter beskyttelsen. Det er vores vedvarende opgave at fastholde og indskærpe den grundlæggende præmis, som alle de mange rekreative aktiviteter bør foregå på: Nemlig på naturens præmis og under hensyntagen til det skrøbelige økosystem, som skoven udgør, forud for alt andet. Dermed plejer DN ikke sin egen interesse, men naturens - og i sidste ende vores alle sammens.

Der er behov for en udbredt forståelse og accept af, at biodiversiteten i sig selv - dvs. alle de andre arter i skoven - er en legitim og ligeværdig "aktør", der på linje med alle de andre interesser skal have dedikeret plads og muligheder, og ikke bare skal underordnes i enhver sammenhæng. Vi må forstå, at naturen ikke blot er en passiv kulisse for vore aktiviteter, men derimod et levende og dynamisk samspil mellem talrige forhold, der trives desto bedre med plads, frihed og anerkendelse. Lidt ligesom alle os andre.