Havmiljø
Natur- og miljøbeskyttelse har oftest fokus rettet mod landjorden og de umiddelbart synlige trusler. Men livet under havoverfladen er også under pres og har alvorligt brug for opmærksomhed.De marine økosystemer i Aarhus Bugt er stærkt præget af storbyens påvirkning gennem de seneste mange årtier. Havbundens oprindelige stenrev er forlængst ødelagt og fjernet til brug i anlægsarbejder på landjorden, og fiskebestandende er ophørt med at kunne understøtte et lokalt fiskerierhverv. Endelig er den generelle næringsstofbelastning af de indre danske farvande også en faktor, der påvirker havmiljøet i Aarhus Bugt og skaber forringede livsvilkår for rigtig mange marine organismer. Og senest udgør planerne om havbrug ved Djursland en ny og overhængende trussel mod den vilde flora og fauna under overfladen.
Samfundets indsats for et renere vandmiljø i Danmark, tager udgangspunkt i EU's Vandrammedirektiv. Heraf fremgår målet om, at opnå det man kalder "God økologisk tilstand" i alle danske vandløbssystemer og farvande - inden 2015! Det er selvsagt ikke lykkedes, men indsatsen pågår i en vedvarende kamp imod landbrugserhvervets gødningspraksis.
For mere info om Vandrammedirektivet og myndighedernes indsats, se her.
I DN Aarhus betragter vi Aarhus Bugt som en helt naturlig del af kommunens naturrigdom, som vi alle har et ansvar for at beskytte.
Se under fanerne til venstre, hvordan vi gør en forskel.