§ 3-områder
§ 3-områder er lysåben natur, som i den danske Naturbeskyttelseslov er beskyttet mod såkaldte tilstandsændringer.Naturtyperne eng, strandeng, mose, overdrev, hede, samt mange vandløb og søer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. De er alle naturtyper, som er karakteriseret ved at være lysåbne, dvs. ikke tilgroet med sammenhængende bevoksninger af høje træer og buske. De er imidlertid også naturtyper, som typisk er truet af netop en sådan tilgroning, og altså i fare for at forvandles til skov og krat.
For at beskytte og bevare den biologiske mangfoldighed, som knytter sig til disse lysåbne plantesamfund, forudsættes kontinuerlig afgræsning med husdyr eller vilde græsserer, alternativt mekanisk rydning af opvækst. De konkrete § 3-arealer udpeges og opdateres på grundlag af deres botaniske tilstand, og lovgivningen administreres af kommunerne.
Én svaghed ved lovgivningen som oftest påpeges, er imidlertid, at mens myndighederne på egne arealer har plejepligt, er det samme ikke tilfældet for private lodsejere. Således kan passiv overholdelse af loven i praksis resultere i en tilgroning, hvorved arealet over tid risikerer at "vokse ud" af § 3-beskyttelsen, og dermed i sidste ende afklassificeres.
På Danmarks Miljøportal - Arealinformation kan man finde den aktuelle kortlægning af § 3-områder i hele Danmark.