Skovbrugerråd for Marselisborgskovene
Aarhus Kommune har nedsat en forsamling bestående af skovens mange interessenter, som i fællesskab skal drøfte og kvalificere forvaltningen af naturbeskyttelse og rekreative interesser fra Hestehaven i nord til Fløjstrup Skov i syd. I udgangspunktet for en 3-årig periode.Skovbrugerrådet er nedsat på baggrund af et politisk ønske om dialog og borgerinddragelse i den løbende udvikling af Marselisborgskovene. Præmissen er en styrkelse af natur og biodiversitet, uden at forringe de rekreative muligheder. DN Aarhus vil med sin deltagelse arbejde for en afbalanceret ligevægt mellem interesser, men med et primært fokus på beskyttelse og fremme af naturværdier.
Du kan læse meget mere om Skovbrugerrådet for Marselisborgskovene på kommunens hjemmeside.