Find DN Aarhus på de sociale medier
Med en fornyet offensiv, styrker vi vores digitale kommunikation og synlighed lokaltI DN Aarhus bestræber vi os på at holde jer løbende underrettet om, hvad vi udretter af stort og småt for natur, miljø og klima i Aarhus Kommune. Det gør vi bl.a. gennem nærværende hjemmeside og nyhedsbrev, som hver måned går ud til næsten 10.000 modtagere. Men som bekendt foregår stadig mere kommunikation på de sociale medier, og derfor skruer vi op for aktiviteten og styrker vores synlighed på Instagram og Facebook.
Facebook kender og bruger de fleste, på tværs af generationer, og her har vi hidtil opslået aktuelle begivenheder i DN Aarhus. Men vi vil gerne nå endnu længere ud blandt aarhusianere i alle aldre.
Instagram er en overvejende billedbåret platform, ligeledes velegnet til at annoncere begivenheder og dele gode historier med vores mange videbegærlige medlemmer. Her kan man følge med i kommende arrangementer, få et indblik i allerede afholdte arrangementer, se hvad vi i øvrigt laver i lokalafdelingen, hvordan man bliver frivillig og andet, der rør sig på den grønne agenda i Aarhus.
Så, hold jer ikke tilbage, men find mobilen frem og besøg DN Aarhus. Og for jer, der endnu ikke er klar til at overgive jer til nye platforme - eller konsekvent har fravalgt de sociale medier - kan vi berolige med, at nyhedsbrevet fortsat vil være en pålidelig og uudtømmelig kilde til information og gode historier.
DN Aarhus og de sociale medier:
- Find DN Aarhus på Instagram
- Find DN Aarhus på Facebook
- For spørgsmål eller forslag til udvikling af vores SoMe-indhold, grib fat i vores SoMe-tovholdere Karoline og Nikoline på aarhus@dn.dk