Dialogen om ReWater fortsætter mellem DN og Aarhus Vand
Med udgangspunkt i præmissen om et nyt rensningsanlæg ved Tangkrogen, forsøger DN stadig at sætte tydelige blå-grønne fingeraftryk på projektet.
fra Aarhus Vand
I forlængelse af sensommerens dialogmøde, var DN Aarhus for nylig inviteret til endnu en status på projektets planlægning og fremdrift. Vi har tidligere peget på en række forhold og hensyn (se faktaboksen), som efter vores opfattelse vil forbedre anlægget og reducere miljøkonsekvenserne ved dets etablering. Dem fik vi mulighed for atter at fremføre og spørge ind til.
Særligt forholdet om klapning spøger stadig, idet Hjelm Dyb udfor Djursland er den prioriterede - og efter vores opfattelse dybt problematiske - lokalitet. Men der findes alternative anvendelsesmuligheder for det overskudsmateriale, som ønskes klappet, og dem vil DN vil søge at fremme. Ligeledes er vi stadig modstandere af råstofindvinding ved Moselgrund, og håber at der kan findes andre løsninger, som ikke ødelægger et rigt og velfungerende marint økosystem.
Vi benyttede også anledningen til at påpege potentialet for natur- og biodiversitetsfremmende tiltag i overgangszonen mellem land og vand, på Hovedforslagets kystvendte, sydøstlige arealer. Og vi efterlyste en præcisering af løftet om, at arealerne ved Viby og Åby rensningsanlæg, ved fraflytning overgår til natur og klimatilpasning. Til dette svarer Aarhus Vand, at for så vidt angår selve de matrikler der fraflyttes og, hvor de gamle rensningsanlæg nedlægges, vil man arbejde med klimatilpasning. Mens de tilstødende, eksisterende bufferzoner for lugt mm. vil tilfalde Aarhus Kommune at disponere over - i princippet også til byudvikling. DN vil have et fremtidig fokus på, at så meget som muligt at de fraflyttede arealer i ådalen vil overgå til blå-grønne formål.
Og endelig fik vi også en mere generel drøftelse om bæredygtighed, som en gennemgående præmis for hele anlæggets etablering og fremtidige drift. Herunder om det kollektive samfundsansvar for en mere bæredygtig håndtering af fremtidens spildevand, som måske også i en vis udstrækning påhviler borgerne, hver især? Kan man f.eks. forestille sig, at Aarhus vand i fremtiden vil arbejde proaktivt for en adfærdsændring hos forbrugerne, med henblik på at reducere forbruget af kviksølv og andre miljøfremmede stoffer?!
