Høringssvar

DN Aarhus afgiver bemærkninger til Helhedsplan for Årslev Fælled

Aarhus Kommune inviterede i april til en offentligt høring om de indledende planer for byudvikling af området nord for Årslev Engsø og vest for Brabrand. DN ser perspektiver i et fremlagt udkast, men rejser naturligvis et flag for naturen i området, som ikke må kompromitteres af fremtidig bebyggelse.
Foto: Sebastian Jonshøj

Af Sebastian Jonshøj, formand i DN Aarhus


Det er ikke DN's umiddelbare vurdering, at en realisering af planerne for Årslev Fælled vil få nævneværdige konsekvenser for natur og fugleliv ved Årslev Engsø. Et evt. øget publikumspres vil ikke i sig selv medføre øges forstyrrelse af fuglelivet, såfremt publikum nyder naturen fra de eksisterende stier på afstand af søen. Vi forudsætter naturligvis, at gældende lovgivning overholdes, herunder at fredningen af søen og de tilliggende arealer respekteres. Årslev Engsø er idag en af Østjyllands fineste fuglelokaliteter, og det ser vi gerne at den forbliver.

For så vidt angår planerne om udvikling af området og det hidtil fremlagte projekt ved Årslev Fælled, ser DN spændende perspektiver i de grønne løfter og gennemgående planer om bæredygtighed. Men vi - og aarhusianerne - er før blevet skuffede over ambitiøse projekter der endte som udhulede visioner for en grøn omstilling, så vi ser tiden an og forholder os til en yderligere konkretisering.

Læs DN's høringssvar og se mere om planerne på Aarhus Kommunes hjemmeside

Flere nyheder