Atomkraft vil være en katastrofe for Den Grønne Omstilling
- 01. februar 2021
Af Sebastian Jonshøj, vicepræsident i DN.
Henrik Ræder Clausen (NB) skriver, at Danmarks Naturfredningsforening falder igennem, når vi siger, at sol- og vindenergi skal være de bærende elementer i fremtidens energisystem. Selv mener Nye Borgerlige, at atomkraft er vejen frem (link). Henrik Ræder Clausen repræsenterer Nye Borgerlige, som hverken bakker op om Danmarks klimalov eller reduktionsmålet på 70 procent i 2030 og dermed næppe tilslutter sig målet om, at Århus Kommune skal være CO2-fri i 2030. Vi taler altså ud fra vidt forskellige tidsperspektiver og videnskabelige overbevisninger.
Atomkraft som løsning er en illusion
Jeg må starte med at slå en pæl igennem illusionen om, at atomkraft er en løsning på den akutte klimakrise. Det tager ti år at bygge et atomkraftværk. Derudover er der store klimamæssige udgifter forbundet med opførelsen, som betyder, at det tager yderligere ti år før regningen er betalt tilbage i ren energi. Hertil kommer tiden til den politiske proces, hvor vi vil skulle opgive den nuværende strategi og beslutte at omstille hele den danske energiforsyning. Et atomkraftværk producerer store mængder energi, men i Danmark har vi et energisystem baseret på mange relativt mindre værker placeret tæt på borgerne, og der er ikke infrastruktur til at transportere energi fra et atomkraftværk rundt. Det vil kræve et helt nyt system. I dette tidsrum vil investeringen ikke levere nogen CO2-reduktioner – til gengæld vil klimakrisen fortsat buldre derudad.Det er tid, vi simpelthen ikke har råd til at spilde, hvis vi skal nå vores 2030-målsætninger – og det skal vi!
Foruden tiden er der flere udfordringer forbundet med atomkraft. Blandt andet prisen. Atomkraftværker kan ikke bygges uden store statstilskud (modsat vind- og solenergi). Atomkraft er ca. fire gange dyrere end vedvarende energi pr. kWh, hvis vi ser på udbygningen af de seneste atomkraftværker i Europa. I England betaler staten eksempelvis 85 øre pr. kWh i 35 år for det nyeste atomkraftværk Hinkley Point. Og så er der det uundgåelige spørgsmål om det højradioaktive affald, der skal holdes adskilt fra alt levende i op mod 1000 år – hvor skal det deponeres? Slutteligt argumenterer Henrik Ræder Clausen for, at atomkraft er sikkert. Men der vil altid være risiko for ulykker og nedsmeltning, som kan have altødelæggende konsekvenser for natur og miljø.
Så nej, atomkraft er ikke en løsning. I hvert fald ikke i en dansk kontekst. Den gode nyhed er, at vi allerede ved, hvad der skal til – det kræver bare handlekraft og de rigtige investeringer.
Fremtidens energisystem skal baseres på el
Det er rigtigt, som Henrik Ræder Clausen skriver, at sol- og vindenergi kun leverer otte procent af det samlede danske energiforbrug, men det er langt mere interessant, at vindenergi alene i 2020 udgjorde 46,1 procent af den danske elforsyning. Der er altså et kæmpe potentiale, som kun er stigende år for år. I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at fremtidens energisystem primært skal baseres på el. Og der er netop behov for yderligere investeringer, så vi i højere grad kan udnytte det fulde potentiale af sol- og vindenergi. Det er de reneste energiformer, vi kender i dag – og de er gennemtestede, samfundsøkonomisk fordelagtige og egnede til storskala energiproduktion. Og ja, sol- og vindenergi varierer afhængigt af vejrforhold, som Henrik Ræder Clausen pointerer, men vi kan netop håndtere den fluktuerende elproduktion ved at tænke på tværs af el-, varme- og transportsektoren. Konverteringen af el har nemlig den fordel, at vi kan udnytte overskuddet fra én sektor til en anden og lagre elproduktionen i eksempelvis varme- og gasnetværkene. Og i den tunge transport kan vi udnytte elektriciteten til flydende brændstoffer som electrofuels, der bare er én af mange muligheder for at lagre vores vedvarende energi.
Klima- og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen
Vi bliver også beskyldt for, at vi bevæger os udenfor vores formål. Men i Danmarks Naturfredningsforenings formålsparagraf står der, at vi arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund. Og vedvarende energi er fuldstændig centralt for et bæredygtigt samfund. Og heldigvis kan vedvarende energi fra sol og vind sagtens gå hånd i hånd med både natur og miljø, trods Henrik Ræder Clausens påstand om det modsatte.
I Danmarks Naturfredningsforening har vi forstået, at klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen, og at de kommende år er de vigtigste nogensinde for at genoprette vores klima, natur og miljø. Man fristes til at sige, at Nye Borgerlige, som det eneste parti på Christiansborg uden en klimapolitik, desværre ikke er kommet til den erkendelse endnu.
Ovenstående er bragt som debatindlæg i Aarhus Stiftstidende d. 22. januar 2021, som svar på indlæg af Henrik Rædder Clausen (NB)
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.