Fra alle os, til alle jer!
- 18. december 2019
Af Sebastian Jonshøj, formand i DN Aarhus
Der er ikke skyggen af snefnug i udsigt og isblomsterne på barndommens ruder kan efterhånden tælles blandt de rigtig truede arter. Bevares, det skyldes nok i høj grad termoglas og bedre isolering, men det ændrer ikke på den omstændighed at den danske vinter synes at have ændret karakter; den er bare ikke helt så hvid og kold, som den var engang. Men, hvis man i øvrigt undlader at kigge ud af vinduet, og blot forlader sig på kalenderlyset, gaveræs og duften af hjemmebag, så minder det alligevel grangiveligt om jul. Og det skulle man jo synes var godt og glædeligt og – nå ja, ukompliceret.
Men netop alle traditionerne bidrager i stigende grad til blandede følelser omkring Julen, for, hvordan i alverden skal man kunne føre en bæredygtig tilværelse når begivenheden tilskynder umådeholden gaveregn, massivt overforbrug og et fortvivlende madspild? Jo, på DN’s hjemmeside under sådan får du en klimaklog jul kan du finde en lang række forslag til, hvordan du løser dilemmaerne, uden at gå på kompromis med de ting, der virkelig betyder noget i Julen: hyggen, samværet, glæden og den gode mad.
Og i bestræbelserne på at styrke den gode samvittighed, kan man jo så samtidig glæde sig over de mange gode initiativer og resultater, man som DN-medlem har været med til at understøtte i årets løb. I Aarhus har vi presset på for at fremme biodiversiteten i byrådet – dvs. snakken om den – og vi har i vores høringssvar til kommunens Planstrategi understreget behovet for en mere grøn og blå udvikling af byen. Vi har oprustet vores indsats imod den globale opvarmning med en ny Klimagruppe, hvor frivillige aktive kan gøre en forskel. Og endelig har vi lavet rekordmange ture og arrangementer for alle jer og den øvrige offentlighed. Plus alt det løse, som I kan læse mere om i vores årsberetning.
I det nye år venter en masse spændende muligheder og udfordringer, hvor ikke mindst natur og biodiversitet forventes at få markant øget – og velfortjent – opmærksomhed, når internationale aftaler skal genforhandles og vores egen regering barsler med den hårdt tiltrængte Biodiversitetspakke. I DN Aarhus hægter vi os på, og glæder os til at invitere jer til formidlings- og naturplejearrangementer, til at sætte øget fokus på havnaturen og at deltage i forberedelserne til vildskovsplanerne syd for byen, og til at styrke vores samarbejde med myndigheder, grønne NGO’er m.fl.
Vi håber, at I fortsat vil bakke op og sammen med DN engagere jer i udviklingen af et levende, grønt og bæredygtigt Aarhus.
Rigtig glædelig Jul og et godt Nytår!
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.