Arrangement

DN Affaldsindsamling 2019

Kom og vær med til årets affaldsindsamling, søndag den 31. marts 2019. Det tager et par timer, og din indsats gør en kæmpe forskel!

Søndag d. 31. marts 2019 samler vi affald i Aarhus og omegn - og i år bliver det totalt skod!

Affald smidt i naturen skader vores drikkevand, planter og vilde dyr – og ikke mindst vores naturoplevelser! Affald indeholder desuden værdifulde ressourcer, som skal bruges igen.
I 2018 var I med til at fjerne 173.000 kg affald fra naturen – blandt andet 102.000 dåser.

Cigaretskod er Danmarks mest almindelige affald. Det skønnes, at der hver dag i Danmark smides cirka 9 millioner cigaretskod på gader, veje og i naturen. På årsplan bliver det til over 3 milliarder skod. Derfor sætter Danmarks Naturfredningsforening i år som noget helt nyt fokus på cigaretskod i Affaldsindsamlingen. Vi vil fortælle Danmark, hvor mange vi kan finde og tælle - og vi håber I er med på den!

TIP: Samler man cigaretskod i en sæk fra start, er det nemmere at tælle dem!


Kom og vær med - din indsats gør en kæmpe forskel! :-)
 

Listen med affaldsindsamlinger arrangeret af jer opdateres løbende, efterhånden som I tilmelder deres arrangementer.

Har du forslag til et indsamlingssted, hvor du selv vil være ansvarlig for dagen, er du meget velkommen til at kontakte vores tovholder, Ellen Esmann. Ellen kan hjælpe dig med en del af det praktiske.

Du finder meget mere information om Affaldsindsamlingen, hvordan du opretter et arrangement m.m. her:
 
De bedste hilsner
DN Aarhus


Læs mere om Danmarks mest almindelige affald: Det er totalt skod!

Flere nyheder