Af Birthe Troelsen, bestyrelsesmedlem i DN Aarhus

Vinbjergsneglen er den største af vore landlevende snegle i Danmark. Dens hus, ca. 4.5 cm højt og 4 cm bredt, er mat, bleggult, gråligt eller brunligt og med mørke bånd. Selve sneglen er hvid- eller grågul med fine sorte tegninger. Sneglen parrer sig i maj/juni måned. Lykkeligvis skal den ikke krybe langt for at finde sig en mage, idet alle vinbjergsnegle er såkaldte hermafroditter og dermed kan befrugte hinanden.  Efter parringen graver sneglen sig ned i jorden, hvor den lægger 70 – 80 æg. I løbet af sommeren viser de nyudklækkede sig som ganske små snegle med et lille glasklart hus, der dog hurtigt skifter farve og vokser, så det bliver stærkt nok til at beskytte dem i vintermånederne. Sneglene, både store og små danner i løbet af efteråret en solid kalkdør, hvormed de som et værn mod vinterkulden forsegler sneglehusets åbning. Efter endt arbejde takker de af og går i sneglehi et sted med et tykt lag vissent løv.

Men hvor stammer vinbjergsneglen fra? Vi finder svaret i skildringer fra middelalderen. I den katolske fastetid var der forbud mod at spise kød, men da snegle ikke blev betragtet som kød, blev de fortæret som et yndet proteintilskud til en ofte sparsom kost. Sneglene blev derfor i stor stil opdrættet i kloster- og herregårdshaver, hvorfra de bredte sig til omgivelserne og via munkenes vandring blev indført bl.a. til Danmark.

At vinbjergsneglen af mange især i Sydeuropa bliver betragtet som en stor delikatesse er ikke en nyhed, det er følgende derimod. Det er nu beviseligt, at sneglen kan være med til at udrydde den hadede og forkætrede dræbersnegl ved at fortære dennes æg! Vinbjergsneglen ynder nemlig selv at tilsætte plantekosten en gang protein f.eks. i form af æg fra dræbersneglen.

Personligt har jeg erfaret det i min egen have. Antallet af dræbersnegle er i de senere år dalet til ganske få i takt med at vinbjergsneglens antal er steget - så mine trofaste vinbjergsnegle, der kan leve op til 8 år, er blevet en ny form for ”dræbersnegle” om end i en ganske anden betydning – og hurra for det.