Gå til indhold

Fremtidens byudvikling ved Årslev Engsø

Fremtidens byudvikling ved Årslev Engsø
  • 02. april 2021

Nye planer for byggeri nord for Årslev Engsø skaber lokal modstand. DN Aarhus deler bekymringen for byggeri syd for Skibbyvej, som vil påvirke det åbne ådalslandskab

De fleste århusianere kender Årslev Engsø som et yndet udflugtsmål. Ikke mindst i disse Corona-tider har P-pladsen ved Søskovvej været godt fyldt, og stien rundt om søen været flittigt benyttet. Blandt fuglefolket er søen kendt som én af kommunens bedste lokaliteter, og her åbner landskabet sig vidt og bredt på tværs af ådalen, i en inviterende attitude med plads til store armbevægelser og højt til loftet. Det er én af de få bynære naturlokaliteter, hvor man har let adgang til det åbne land og de frie fornemmelser, og sådan skulle det gerne vedblive at være, mener vi i DN Aarhus.

Området sydvest for Årslev by og ned mod søen, er i Kommuneplanen udpeget som såkaldt perspektivareal. Det betyder, at det indgår i planerne for den løbende byudvikling af Aarhus og med tiden kan overgå fra bare marker til bebyggelse. Sidste forår fremlagde kommunen således et debatoplæg om en helhedsplan for området, med afsæt i det konkrete projekt Årslev Fælled. DN Aarhus afgav bemærkninger til debatoplægget, hvori vi pegede på beskyttelse af naturværdierne i og omkring selve engsøen, men i øvrigt fandt at projektet med dets eksplicitte fokus på bæredygtighed rummede en række spændende elementer.

Nu foreligger imidlertid et nyt forslag, fremsendt til kommunen af nogle lodsejere, med visualiseringer der viser, hvorledes man ønsker at bygge tæt boligbyggeri på skråningerne ned mod søen. Forslaget har skabt stor modstand i lokalområdet, fordi man frygter at et sådant projekt vil få negative konsekvenser for natur og landskab, og lokale kræfter har taget initiativt til en underskriftindsamling imod byggeplanerne.

I DN Aarhus deler vi bekymringen for, hvorledes bebyggelse tæt på søen vil påvirke såvel naturen, som den særlige landskabsoplevelse. Vi tilslutter os derfor forslaget om at lade Skibbyvej udgøre en naturlig grænse for byudviklingen mod syd, således at engene ovenfor søen bevares og ådalen friholdes for det omklamrende byggeri, der uundgåeligt vil sløre eller udviske landskabets karakteristiske kvaliteter. Perspektivarealet rummer fortsat masser af plads nord for Skibbyvej, hvor byudvikling vil kunne foregå i overensstemmelse med planerne, men uden samme negative påvirkning af omgivelserne.