D. 11. oktober afleverede DN sin nye klimaplan til formand for Bæredygtighedsudvalget ved Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold. Planen er mere ambitiøs og konkret end Aarhus Kommunes egen klimaplan og peger på en lang række yderligere handlinger, som er nødvendige, og som er relevante allerede i forbindelse med det forestående kommunalvalg: Det udslip, der kommer fra vores fællesskab er langt det væsentligste i vores liv. Derfor er dette kommunale valg det vigtigste i mands minde. Mange af forslagene er i ”implementeringssporet”, som Klimarådet kalder de tiltag, hvor vi kender løsningen, men blot skal få det gjort. Andre ligger i ”udviklingssporet”, hvor teknologierne endnu ikke er modne til brug i stor skala. Denne modning kan Aarhus kommune bidrage til sammen med iværksættere og forskerverdenen.

Planen forholder sig til vedvarende energi og anbefaler selvforsyning af lokal produceret strøm fra solceller og vindmøller, med forslag til antal og placering. Der er ingen grund til tøven – al teknologi er kendt, så det kræver kun politisk mod at finde de rette placeringer, under behørigt hensyn til natur og landskaber. Aarhus har et fantastisk veludbygget fjernvarmenet. Det bør kombineres med solvarme, energilagring og geotermi. Noget er kendt stof, andet kræver stadig en forsknings- og forsøgsindsats. Det biobrændsel, der anvendes til det meste fjernvarme i dag, skal udfases, og derfor må vi nødvendigvis arbejde målrettet på at udvikle og fremme alternativer. Biogas, Electrofuels (PtX), Pyrolyse, Energilagre: Det er ikke kun floskler, men reelle kandidater til en CO2-neutral kommune.

Transportsektoren udgør næsten 50% af kommunens CO2 udslip: det er derfor en helt afgørende spiller i reduktionsmålsætningerne for klimaneutralitet i 2030. DN foreslår veje til reduktion af fossil transport, til styrkelse af den kollektive transport samt til meget bedre forhold for cykler og gående. Vi har rigeligt med asfalt i kommunen.

Opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg er en kæmpe bidragyder til CO2-emission. Det gælder for konstruktion af byggematerialer, arbejdet på byggepladsen, opvarmning og vedligeholdelse, samt nedbrydning. Der er nye normer på vej, hvor der gennem lovgivning påtvinges en vurdering af en bygnings klimaaftryk, før det overhovedet opføres – og et maksimum for dette aftryks størrelse. Det vil kræve nye typer af byggemateriale og genbrug af byggemateriale – et paradigmeskifte, der kræver en massiv omskoling af alle aktører. Her kan kommunen være en katalysator, dels ved at sørge for et udbud af uddannelser, dels ved at bringe de gode eksempler frem i offentligheden