Af Sebastian Jonshøj, formand i DN Aarhus

Man kan forledes til at mene, at der ikke er meget at komme efter i naturen på denne årstid. At mørket og kulden stiller alt i bero og gør en skovtur aldeles overflødig, eller i bedste fald til et rent fysisk forehavende, der skal retfærdiggøre årstidens dekadente frokostorgier.

Er du imidlertid blandt de mange århusianere, der på en solbeskinnet søndag i december trodsigt lokker familie eller venner med i skoven, så kan en spadseretur langs Giber Å ved Skovmøllen anbefales. Ser man bort fra, at man med garanti ikke er den eneste der har fået den idé, så kan man på strækningen ud mod Moesgaard Strand glæde sig over oplevelsen af et naturligt slynget skovvandløb, der på denne årstid svulmer af rindende vand – og får lov til det. Det skaber en beroligende lydkulisse – jævnligt udfordret af forbikørende mountainbikes – og måske ligefrem en ældgammel fornemmelse af samhørighed med et landskab, der rummer nogle sjældne karaktertræk af vildskab og oprindelighed. Og skulle du i samme anledning dvæle ved detaljen, så vil du givetvis nedstrøms møllen fange en lynhurtig bevægelse i øjenkrogen, når vandstæren suser forbi i overfladehøjde. Er du tålmodig, vil du opleve den sætte sig på en sten, hvor den knikser uroligt, inden den med jævne mellemrum dykker efter vårfluelarver og andet godt på den stenede bund.
Det vil den vedblive med hele vinteren, indtil de norske og svenske vandløb atter rinder isfrie og foråret kalder den til yngleterritoriet nordpå.

Det med solskinnet er i øvrigt mest for jeres skyld, idet vandstæren findes i al slags vejr, og når man nu alligevel er i nærheden, serverer de en glimrende frokost på Skovmøllen …