Mosser i naturen
- 17. januar 2017
Af Christian Munk, bestyrelsesmedlem i DN Aarhus
Har du nogen gange betragtet de grønne flader på jord og fliser og ikke mindst i græsplænen som forstyrrende elementer i alt det pæne?
Det er mosser, og vintermånederne er ofte den bedste årstid til at kigge nærmere på disse fascinerende repræsentanter for den danske flora. Om vinteren træder de nemlig tydeligt frem, som lysende grønne øer, nu hvor al anden vegetation er sat på pause.
Mosser er opportunister og de er ofte pionerplanter, dvs. det er de planter, der som de første koloniserer bar jord og derfor er det ofte dem, som over tid, gør det muligt at andre planter kan få fodfæste ved at danne et begyndende muldlag. De vokser der hvor de får lov til det og hvor de ikke bliver udkonkurreret af andre planter, f.eks. på bar jord, i træer og på beton og fliser, men også mange andre steder.
Variationen af mosser er ganske stor og tit forskellig, afhængig af hvilken naturtype man færdes i, på den måde kan mosser være indikatorarter for bestemte naturtyper. Der er med andre ord ofte forskel på de mosser, der vokser på engen, i skoven eller på overdrevet, og deres tilstedeværelse kan derfor bruges til at fortælle noget om de fysiske forhold, der hvor de vokser.
Mosser har flotte navne, som f.eks. Jomfruhår, Furehætte, Prydbregne-mos og Spydmos og særligt i en lup, kan man ofte se, at der faktisk er en grund til fine navne.
Den mos de fleste kender og som i manges øjne er synonym med mos, kaldes plæne-Kransemos. Den vokser ofte i græsplæner og den er faktisk ikke særligt konkurrencedygtig i forhold til græsset, selvom mange haveejere nok vil mene det modsatte. Et sundt græstæppe kan til hver en tid udkonkurrere mosset, så problemet ligger som regel et andet sted, hvis det er mosset der vinder den kamp.
Sådan er de fleste mosser, de vinder sjældent i konkurrencen med den øvrige vegetation, men alligevel er de overalt, hvis man ser nærmere efter.
Så på med vanten, grib luppen og tag ud og kig på mosser!
Du vil blive overrasket over den store variation de byder på og samtidigt opdage, ved et nærmere kig, at det faktisk ikke er så svært at se forskel på dem.
God tur!
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.