Det er efterhånden almindelig kendt, at naturtilstanden i de danske farvande - herunder i Aarhus Bugt og tilstødende vige - er i en elendig forfatning. Levestederne er ødelagt, fiskene er borte og hyppigt iltsvind på grund af massiv næringsstofforurening forringer betingelserne for nævneværdigt liv under havoverfladen. Men som vi tidligere har omtalt, spores der en stigende opmærksomhed og bekymring, og en gryende vilje til at gøre noget ved problemet.

Havsamarbejdet er det konkrete udkomme af denne politiske interesse, og bygger på en regionalpolitisk beslutning fra sidste år om en øget indsats for at fremme havnaturen i den vestlige del af Kattegat. Det skal ske gennem et tværkommunalt samarbejde på tværs af myndigheder, erhvervsinteresser og civilsamfundets aktører, og har som primært formål at genoprette og styrke havmiljøet og den marine biodiversitet. Ambitionen er, at man gennem en stærk regional alliance dels kan iværksætte lokale initiativer og dels kan påvirke national planlægning og politiske beslutninger. Ja, måske endda tiltrække ressourcer udefra, hvormed man kan realisere storskala naturgenopretning, der virkelig gør en forskel. Aarhus Kommune har sekretariatsfunktionen, mens Syddjurs Kommune er tildelt formandskabet.

Et centralt element i projektet er en bred samfundsinddragelse. DN Aarhus har i den sammenhæng påtaget sig at repræsentere de syv østjyske DN-lokalafdelinger fra de berørte kommuner Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Samsø, Odder, Hedensted og Horsens. Vores repræsentant i det regionale havsamarbejde understøttes desuden af DN's centrale fagmedarbejdere og af ressourcepersoner i de respektive DN-afdelinger. Dermed sikrer vi en lokalt forankret og kompetent og konstruktiv indflydelse på de input, som arbejdsgruppen leverer til projektet.

Det første møde i arbejdsgruppen er netop afholdt, og her diskuteredes muligheder og udfordringer i det nye samarbejde. Det siger sig selv, at der er forskellige holdninger og indgangsvinkler blandt en broget flok af interessenter, hvoraf mange har erhvervsmæssige interesser i havet eller på anden måde motiveres af et nytteformål, det være sig produktionsmæssigt eller rekreativt. I den forsamling står DN relativt alene som én af de få aktører, der egentlig ikke har andet formål end at varetage hensynet til havnatur og biodiversitet. Vi vil derfor arbejde for en begrænsning eller tilpasning af de mange menneskelige aktiviteter, som på den ene eller anden måde har en negativ påvirkning på livet under overfladen. 

Men vi erkender selvfølgelig, at dette mål bedst opnås gennem dialog og samarbejde, og gennem en anerkendelse af, at havet fortsat skal kunne levere af dets overflod, blot det sker på et bæredygtigt grundlag. Den fælles bestræbelse må således være, at genskabe et robust udgangspunkt for en fremtidig miljømæssig bæredygtig anvendelse og udnyttelse af vores kystnære farvande. Og i den proces finder DN det helt afgørende, at der udpeges havområder, som underlægges en varig streng beskyttelse, dvs. hvor der ikke skal foregå hverken fiskeri, råstofudvinding eller andre skadelige aktiviteter.