Aarhus Kommune har som bekendt sat sig et mål om CO2-neutralitet i 2030. Lige så ambitiøst det engang var, lige så utilstrækkeligt synes det imidlertid at være, efterhånden som videnskaben fremskriver prognoserne for den globale opvarmning. Der kan således være al muligt behov for en anledning til overfor omverdenen, at fremvise bedrifterne og dokumentere fremdriften i processen, skønt det virker mere og mere usandsynligt at man indfrier målsætningen.

 Efter et par år med Corona-aflysninger vendte Aarhus Kommunes Klimakonference derfor forleden tilbage for fuld styrke. Mere end 400 mennesker var samlet i Scandinavian Congress Center, og også DN Aarhus deltog med en informations- og samtalestand, hvor interesserede kunne henvende sig for spørgsmål og drøftelse af de lokale klimaudfordringer. I salen var der taler og oplæg, og ved bordene fandt deltagerne anledning til smalltalk og networking over en fortrinlig kødfri og klimavenlig anretning. Desuden var der tematiske paneldebatter om alt fra arealplanlægning over klimaledelse til grøn omstilling af byggebranchen.

 Der var således nok at se på, lytte til og snakke om. Men midt i selvfejringen og de begejstrede skåltaler fra en broget forsamling af aktører, meldte sig den alarmerende bekymring som uundgåeligt trænger sig på, hver gang vækstparadigmets sorgløse pionerer skitserer fremtiden på en uforandret præmis om stadigt stigende materiel overflod. Trods klimachefens udmærkede og nuancerede italesættelse af situationens alvor, stod man alligevel tilbage med den sædvanlige følelse af, at Den Grønne Omstilling i foruroligende grad er blevet en lukrativ forretningsmulighed, snarere end en eksistentiel samfundsudfordring, som i sin natur fordrer mådehold og begrænsninger i vores umættelige ressourceforbrug.

Konferencen efterlod derfor en med en ambivalent blanding af spontan begejstring over den gode energi, og en forstemmende fornemmelse af at vi ikke rykker os ud af flækken og ikke har fattet, hvad der skal til. Men det er en hårfin balanceakt på den ene side at bevare håbet, viljen og optimismen, og på den anden side at tage klimakrisen så alvorligt som situationen foreskriver. Og mon ikke kommunen sætter os alle stævne igen næste år til endnu en peptalk og en status på de ihærdige anstrengelser for kommunal klimavenlighed? I så fald er DN atter på pletten for at holde dem op på de grønne løfter og få dem til at afgive nye.