Der er dem, der spørger: Hvorfor ikke bare afvise enhver tanke om vindmøller i et kystnært område med store landskabelige kvaliteter? Det ville givetvis være det nemmeste og måske ligefrem det forventelige fra en organisation som DN, der historisk har gjort en dyd ud af at beskytte de danske landskaber. 
 
Svaret er imidlertid, at i en verden truet af accelererende global opvarmning er vi nødt til at kalibrere perspektivet og justere på prioriteringerne - også i Danmark. Vindmøller er nødvendige, også på land, hvis vi skal konvertere vores energiforsyning fra fossil til vedvarende og CO2-neutral, og dermed reelt forsøge at afværge de klimaforandringer, som også for naturen indebærer uoverskuelige konsekvenser. 
 
Det betyder ikke at vi skal forkaste alle hidtidige forbehold og rejse vindmøller hvor som helst. Der skal naturligvis stadig ligge grundige overvejelser og ordentlig planlægning til grund for arealudpegninger, og opstilles strenge kriterier for en række relevante hensyn, og der skal stadig være steder, hvor det ikke er udsigten til vindmøller, men derimod til andre kvaliteter, som prioriteres. Men der er legitime og vægtige begrundelser for at prioritere placeringen af vindmøller højere end hidtil – og visse steder også over udsigt og rent landskabsæstetiske hensyn.

Det er baggrunden for at DN Aarhus har valgt at acceptere den visuelle påvirkning af landskabet, som møllerne ved Vosnæs uvægerligt vil indebære. Vi mener, at det i høj grad er en smagssag og en subjektiv betragtning, hvorvidt de opleves som skæmmende fremmedelementer eller som vidnesbyrd om en bæredygtig samfundsudvikling.
 
Siden DN Aarhus ser det som en væsentlig opgave at balancere hensynet mellem behovet for vindmøller og beskyttelse af naturen, har vi derfor valgt at fokusere på projektets forventede konsekvenser for biodiversiteten. Det vil sige, forholdt os til, hvorvidt vindmøllerne vurderes at ville have en negativ påvirkning på bestandsudviklingen af især fugle og flagermus, som ret beset er de eneste arter der er i potentiel risiko.
 
For så vidt angår fuglene, så vurderes projektområdet ikke at ligge på eller påvirke en egentlig rute for fugletræk, og der vurderes ikke at være tale om en negativ påvirkning på bestandsniveau.
 
Det efterlader opmærksomheden på de flagermus, som lever i området og de, som muligvis trækker forbi i løbet af forår og efterår. Her finder DN Aarhus, at de såkaldte afværgeforanstaltninger som lægges til grund for vindmøllerne imødekommer de lovpligtige krav og de videnskabelige anbefalinger i et omfang, som vil forhindre væsentlig negativ påvirkning af flagermusbestande. Således pålægges møllerne driftstop i bestemte tidsrum og under visse vejrmæssige forhold, når flagermusaktiviteten er størst.
 
Endelig bifalder DN Aarhus, at vindmølleprojektet lægger op til at udbyde ejerandele til lokalt bosiddende, som derved kan høste konkret udbytte af møllernes placering. Desuden vil projektet udløse mere end 4 mio. kroner fra Grøn Pulje til konkrete initiativer i lokalområdet. DN anbefaler at de bør anvendes til biodiversitetsfremmende tiltag for at styrke lokale naturværdier.