Mens der hviler et fuldt berettiget fokus på landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet, må vi naturligvis ikke glemme spildevandet. Det seneste eksempel fra Aarhus Havn viser med al tydelighed, at der stadig er plads til forbedring i vores måde at håndtere udledningerne på, også fra by og industri.

Derfor har DN Aarhus netop forholdt sig til Aarhus Kommunes udkast til Spildevandsplan 2027-2032. Den bygger ovenpå hidtidige planer og beskriver indgående, hvordan kommunen forventer at håndtere spildevand og regnvand fra en hastigt voksende storby i årene fremover. Og den rummer mange gode intentioner og tiltag.

Men meget står og falder med det nye rensningsanlæg, ReWater, ved Tangkrogen. Det er udset til at være krumtappen i fremtidens aarhusianske spildevandshåndtering, såvel kapacitetsmæssigt som teknologisk. 

Men det har endnu lange udsigter, før ReWater står færdigt; ja, faktisk er det milliarddyre anlægsprojekt endnu ikke påbegyndt. Og i mellemtiden fortsætter udledninger af de medicinrester og andre miljøfarlige stoffer, som de eksisterende rensningsanlæg kun i meget ringe omfang opfanger på vejen mod Aarhus Bugt. Og som man i stigende omfang bliver klar over, udgør et stort problem for vores havmiljø og de marine organismer, der lever i havet.

Derfor foreslår DN Aarhus, at Aarhus Vand - på anmodning fra byrådet - udviser rettidig omhu og allerede nu installerer det såkaldte 4. rensetrin på samtlige kommunens rensningsanlæg, præcis som man for nylig har gjort det på Egå Renseanlæg. Ved anvendelse af særlig teknologi kan man på den måde rense vandet for medicinrester mm. og behøver ikke vente endnu et årti før ReWater står færdigt. Når den tid kommer, bør teknologien kunne overflyttes til det nye renseanlæg, i takt med at de eksisterende renseanlæg nedlægges.

Havmiljøets alarmerende tilstand kræver øjeblikkelig handling, også på spildevandsindsatsen. Der er med andre ord hverken tid eller vand at spilde.